Sidder du der og mangler ord?!
Hvis I har for travlt til at skrive selv, eller ikke har kompetencerne i huset, så kan du bare ringe til mig.
Jeg er kommunikationsuddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus samt Aalborg Universitet (2004) og har mange års erfaring i at skrive professionelle tekster for virksomheder og organisationer.
Jeg skriver primært om mennesker, udvikling, begivenheder, oplevelser etc.
(Ingen tekniske tekster)
Branchemæssigt har jeg mest erfaring indenfor kurser og kultur, men har skrevet om virkelig mange forskellige produkter og ydelser, både B2B og B2C.
Omskrivning
2.000 kr. (op til ca. 1 side i Word) eller på klippekort
Omskrivning er en af mine yndlingsdiscipliner, fordi teksterne er skrevet af kunderne selv – med deres egen stemme.
Jeg flytter rundt på afsnit, gør teksten så læsevenlig som muligt og placerer det vigtigste først. Jeg “rydder op” i teksten og stiller spørgsmål, hvis noget virker indforstået.
Kort sagt omskriver jeg, så vi holder læseren i hånden, og budskabet går rent ind.
Mit motto er: Gør det let for læseren!
Jeg ville elske at omskrive dine tekster. Har du noget “guld”, som du vil have igennem en professionel tekstforfatter, så tag fat i mig.
Artikler og blogs
3.500 kr. (svarende til ca. 1 side i Word)
5.000 kr. (svarende til ca. 2 sider i Word)
eller på klippekort
Jeg har mange artikler under bæltet, både til personaleblade, brancheblade, tillæg til morgenaviser, blogs mm.
Artiklen kan noget. Der er mere tid til fordybelse, til at komme ind bag ved mennesket eller emnet.
Hjemmesidetekster, brochurer og andre salgstekster
Ved disse typer tekster giver jeg dig et overslag, intet fast tilbud, da de er for forskellige til at have faste priser.
Afregnes på klippekort eller timepris.
Pressemeddelelser
På klippekort eller:
Type a) 3.500,- uden udsendelse – du sender den selv.
Type b) 4.000,- med udsendelse, hvor du enten har kontaktpersonerne klar, eller det drejer sig om et eller to specifikke, lokale medier.
Type c) 6.000,- med udsendelse, inklusive en omfattende research på relevante journalister / modtagere for at øge sandsynligheden for, at din historie bliver bragt. Jeg sender efter alle kunstens regler.
Pressemeddelelsen er en særlig disciplin, da der ikke er nogen garantier for, at din historie nogensinde ser dagens lys.
Taler vi landsdækkende medier, er der kamp til stregen.
Drejer det sig om brancheblade eller lokale aviser, er chancen noget større. Det afhænger af historien og nyhedsværdien – og hvad der ellers sker i nyhedsfladen den pågældende dag!
Jeg vil give dig min ærlige mening om chancen for at få hul igennem med præcis din historie.
Det handler i bund og grund om relevans. Er din historie relevant for andre end dig og din virksomhed? Er den det, så har den en chance.
Og PS: Selvom vi eventuelt ikke får bragt pressemeddelelsen i medierne, så har du en professionel pressemeddelelse at lægge på din egen hjemmeside, i dit nyhedsbrev eller på de sociale medier. Arbejdet kan altid betale sig, når historien er relevant.
Korrektur
Timepris eller på klippekort
Måske har du allerede selv skrevet dine tekster og har udelukkende brug for korrektur. Jeg retter din tekst, og opstår der forståelsesmæssige spørgsmål, taler vi om dem.
PS: Korrektur er ikke at forveksle med omskrivning – se højere oppe på siden!
Timeprisen er 950 kr./timen. Se alle klippekortpriser her.
Alle priser er ex moms. Plus statens takst ved kørsel samt eventuelle bro-, fly- og færgeudgifter. Se betalingsbetingelser her.